Mange offshore selskabsstiftere oplyser ikke om lovgivning, dobbeltbeskatning, ledelses adresser m.v.

Mange andre som sælger selskaber (ingen nævnt, ingen glemt) sælger selskaber men glemmer at oplyse at der er en hel række forudsætninger for at flytte sin virksomhed eller dreive virksomhed i et andet land, hvis man er dansk statsborger og bor i Danmark.

Der er en række faktorer såsom ledelse, hjemstedsadresse, aktionærer og selskabform man skal vurdere jf. gældende dansk lovgivning, der som udgangspunkt siger, at du er skattepligtig til Danmark hvis ledelsen er beboende i Danmark, eller hvis det overvejende salg foregår i Danmark. Det slår en række historiske domme fast.

For at man kan vælge den korrekte selskabs form, registreringsland og evt. nominee funktioner skal man vurdere helheden og de besparelser man kan opnå i relation til:

• Ret til dansk filial og sikkerhedsstillelse, virksomhedspant, opløsningsregler (der gælder kun den udenlandske  -d.v.s. det kan ikke tvangsopløses) Dette skrives fordi man kun behøver et selskab og kan herefter have drift og filialer i andre lande.
• Reel dansk hovedsæde
• Flytning af adresse, aktiver og ledelse fra et dansk selskab til et udenlandsk selskab
• Etablering uden dobbeltbeskatningsaftale
• Etablering med dobbeltbeskatningsaftale
• Etablering med fritagelse for dobbeltbeskatning
• Stiftelse af danske og udenlandske datterselskaber med skattefri tilførsel af kapital
• Virksomhedens adresse, ledelses-funktion og aktionærers adresser

jf. dansk lovgivning anses et udenlandsk selskab skatte pligtigt efter gældende dansk lov såfremt at ledelses er på dansk jord, at varene produceres eller omsættes i Danmark m.v. og i hvert tilfælde skal du få rådgivning af din revisor eller advokat. Man bør tillige have indsigt i danske regler, EU regler og her kan kort nævnes:

• Der bør henses til en lang række lovgivninger, retspraksis og klassiske domme der omhandler lov om dobbeltbeskatning, at selskaber må det samme som personer, udøvelse af frit valg af ledelsmedlemmer, frie kapitalbevægelser og arbejdskraftens frie bevægelighed m.v. Dette kan f.eks. være indenfor:
• Lovgivning om EU etableringsrettens første aspekt der omhandler ligestilling imellem selskaber og personer. Hvad personer må (art. 43), må selskaber også (art. 48) Bemærk at der her er undtagelser f.eks. NON-PROFIT organisationer m.v.
• Lovgivning om EU etableringsrettens andet aspekt der omhandler at indenlandsk virksomhed kan drives gennem udenlandsk selskab også i form af en etableringskæde: A – B – A. Der skal tages behørigt hensyn til koncernes samlede strategi, ledelse og hjemstedsarbitrage m.v. herunder er skole eksemplet det hollandske holdingselskab som mange multinationale selskaber vælger ved salg i Europa som har samme virkning for virksomheden som et USA Delware selskab
• Lovgivning om EU etableringsrettens tredje aspekt der omhandler et fit valg af form for ret via enten et repræsentationskontor, en filial, et datterselskab eller en ABC, ABA struktur. Under EU ret er det hensigten at det udenlandske selskab ikke kan tvinges til etablering eller koncerndannelse. Man behøver ikke et selskab i hvert land men man kan nøjes med en en adresse. D.v.s. ingen pligt, derimod en ret.
• Lovgivning om EU etableringsrettens fjerde aspekt omhandler diskrimination d.v.s. at en udenlandsk filial har præcis samme rettigheder som et nationalt indregistreret selskab.

Kontakt derfor en rådgiver som er enten advokat eller revisor og som igennem sine klienter rådgiver og dermed HAR PRAKTISK ERFARING og indsigt i lovgivning omkring offshore selskaber og selskabdrift i udlandet og/eller selskaber som aktiviteter i flere lande og/eller investerer i f.eks. obligationer, aktier, valuta, firmaer eller ejendomme.

Følgende danske lovgivninger kan have særlig betydning for danske og/eller udenlandske selskaber.

• AL = Afskrivningsloven
• AAL = Arveafgiftsloven
• ABL = Aktieavancebeskatningsloven
• APSL = Anpartsselskabsloven
• ASL = Aktieselskabsloven
• EBL = Ejendomsavancebeskatningsloven
• EFL = Erhvervsfondsloven
• FBL = Fondsbeskatningsloven
• FL = Fondsloven
• FUL = Fusionsskatteloven
• IFL = Investeringsfondsloven
• KSL = Kildeskatteloven
• KKSL = Konkursskatteloven
• KGL = Kursgevinstloven
• LOSI = Særlig indkomstskattelov
• LL = Ligningsloven
• PAL = Pensionsafkastsbeskatningsloven
• PBL = Pensionsbeskatningsloven
• PSL = Personskatteloven
• RAL = Realrenteafgiftsloven
• RFL = Renteforsikringsloven
• VLL = Varelagerloven
• VOL = Virksomhedsomdannelsesloven
• VSL = Virksomhedsskatteloven

Metropol anbefaler:

Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer 2005-1